AaB forlænger med svensker og sender ham på lejeophold
Tim Prica skal i halvanden sæson udvikle sig på østrigsk græs. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Tim Prica har fået en ny aftale hos AaB, men skal frem til sommeren 2023 jagte spilletid i østrigsk fodbold.
Den svenske angriber Tim Prica forbliver hos superligaklubben AaB frem til sommeren 2025 efter en kontraktforlængelse. Men i første omgang må fansene spejde langt efter angriberen.
Samtidig med forlængelsen har Prica nemlig underskrevet en lejeaftale med østrigske WSG Tirol frem til sommeren 2023.
Det oplyser AaB på sin hjemmeside.
- Den første tid i AaB har været både op og ned for Tim, men man skal altså huske på, at han stadig kun er 19 år og med et fortsat stort udviklingspotentiale, siger sportschef Inge André Olsen til hjemmesiden.
- Nu er vi i fællesskab blevet enige om at tilføre hans udvikling nye impulser med et længere lejeophold i Østrig, og så ser vi frem til at se ham i AaB-trøjen igen.
Efter skiftet fra Malmö FF til AaB er det blevet til 46 kampe og 6 mål for nordjyderne indtil videre for Tim Prica.
- Jeg skal nu bruge det næste halvandet år på at blive bedre og bedre hver dag og gøre mig fortjent til forhåbentlig at få en masse spilletid, så jeg kan bidrage for WSG Tirol og komme stærkere og mere rutineret tilbage til AaB, siger Prica.
Den svenske U21-landsholdsspiller er søn af Rade Prica, som fra 2006 til 2008 var en stor profil i netop AaB.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie