AaB-stjerne om ny aftale: Bliver ikke i alle fem år
Lucas Andersen jubler efter sin 3-3-scoring søndag på Brøndby Stadion. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Lucas Andersen har ingen planer om at blive i AaB helt frem til 2024, hvor hans nye kontrakt udløber.
Lucas Andersen var 17 år gammel, da han forlod de trygge rammer i barndomsklubben AaB og rykkede til Ajax i Holland.
Siden da gik det op og ned, og det helt store gennembrud i udlandet udeblev - og i sommer vendte han hjem til Aalborg på en lejeaftale fra schweiziske Grasshoppers.
Siden da har han taget Superligaen med storm, og søndag meddelte AaB, at klubben har købt Andersen og givet ham en kontrakt frem til sommeren 2024.
Den aftale er den nu 24-årige kreatør rigtig glad for, men han regner ikke med at opfylde alle årene på kontrakten.
- Det er klart, at begge parter har ambitioner om, at jeg ikke kommer til at blive i alle fem år, siger Lucas Andersen.
- Om det så bliver ét eller tre år er svært at sige, men længden på kontrakten er et udtryk for gensidig respekt, og at vi rigtig gerne vil hinanden, siger Lucas Andersen.
Karrieren skal kickstartes i AaB, inden Lucas Andersen igen skal sælges og på eventyr. Hvornår det skal ske, og hvad der skal ske, afviser han at spekulere over nu.
- Alle skal have ambitioner, og jeg tror og håber, at resten af truppen også har det sådan, for det er sådan, man flytter sig.
- Jeg har dog lært, at man måske skal fokusere lidt mere kortsigtet, for hvis præstationerne kommer for AaB, så skal alt det andet også nok komme, siger Lucas Andersen, som har tre A-landskampe på CV'et.
Cheftræner Jacob Friis er meget glad for, at han nu har Lucas Andersen til rådighed i lang tid.
- Jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds. Det er godt for AaB, og det er godt for Lucas. Det giver lidt længere perspektiv, når vi skal udvikle vores hold, siger Friis og fortæller, hvad det er Andersen bidrager med.
- Indimellem kommer spillerne i situationer, hvor de skal kunne noget på egen hånd, og det er det, Lucas kan. Man får lidt forærende som træner.
- Han kan sætte en mand af, afslutte godt og er målfarlig, siger Jacob Friis.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie