Aalborg fortsætter suveræn indledning på håndboldsæson
Henrik Møllgaard og co. i Aalborg Håndbold er kommet sikkert i gang med den nye sæson og topper Herre Håndbold Ligaen med ti point for fem kampe. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg slog Sønderjyske med syv mål, mens Mors-Thy vandt tæt opgør mod Ribe-Esbjerg i herrernes liga.
Aalborg Håndbold har fået en perfekt indledning på sæsonen i Herre Håndbold Ligaen.
Lørdag hentede nordjyderne sin femte ligasejr i lige så mange ligakampe i denne sæson, og dermed topper Aalborg rækken med sine ti point.
Sønderjyske tog imod, men kunne trods tre ligasejre og et enkelt nederlag forinden ikke stille meget op.
Aalborg vandt en helt fortjent sejr på hele 31-24 efter pausestillingen på 15-8 til gæsterne.
Det var op ad bakke i anden halvleg for hjemmeholdet, som altså langtfra formåede at hente føringen på syv mål.
Unge Nikolaj Læsø, der blev købt fri i Århus Håndbold og spiller sin første sæson i Aalborg, blev topscorer for gæsterne med syv mål.
Sebastian Barthold scorede fem gange, mens både Felix Claar og Mark Strandgaard blev noteret for fire mål hver.
Hos Sønderjyske blev Oliver Nøddesbo Eggert topscorer med seks mål.
Mors-Thy tog lørdag imod Ribe-Esbjerg, og det blev en lige affære, som hjemmeholdet vandt med 22-21.
Første halvleg endte også tæt med pausestillingen 11-10 til hjemmeholdet, som dog umiddelbart efter pausen kom på 13-10.
Føringen på tre mål blev holdt frem til 19-16 ti minutter før tid, og så blev det tæt med 21-20 inden det sidste minut, hvor Erik Thorsteinsen Toft øgede, inden Sønderjyske reducerede til slutresultatet ved Gunnar Steinn Jónsson.
De to kampe var de eneste i ligaen lørdag, da GOG mod Ringsted og Bjerringbro-Silkeborg mod Skjern var udsat på grund af herrernes pokalsemifinaler lørdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie