Aboriginere sagsøger australsk liga for racisme
Aussie Rules er et boldspil, der målt på antallet af tilskuere er den mest populære sport i Australien. (Arkivfoto). Foto: Stringer/Reuters
Tidligere Aussie Rules-spillere hævder, at de i årtier blev udsat for racisme, og at ingen beskyttede dem.
Australiens mest populære sport Aussie Rules har haft store problemer med racisme i flere årtier.
Det mener en gruppe på syv tidligere spillere med aboriginal baggrund.
De tidligere spillere er gået sammen omkring et søgsmål mod Australian Football League (AFL), der regulerer boldsporten, som er landets største målt på antallet af tilskuere.
- Den racisme, som spillerne er blevet udsat for, har været ekstrem.
- Det er ikke kun foregået verbalt, men de er også blevet spyttet på og udsat for vold, siger advokaten Michel Margalit ifølge AFP.
- AFL var klar over, at spillerne blev udsat for racisme, men man forsømte at lave de foranstaltninger, der skulle beskytte spillerne, fortsætter hun.
Den tidligere Aussie Rules-spiller Phil Krakouer er en de syv aboriginere, der indtil videre har tilsluttet sig søgsmålet. Han var i 1980'erne en profil for holdet North Melbourne.
- Jeg var en 22-årig knægt, der gik efter at spille i den største liga. Jeg var naiv og fyldt med drømme. Jeg håbede, at der ville ske store ting.
- Det var en professionel sport, og AFL tillod, at vi blev udnyttet og traumatiserede, siger Krakouer.
De syv spillere, der er med i søgsmålet, var aktive fra 1975 til 2022.
AFL begyndte i 1990'erne at indføre regler, der gjorde det strafbart for spillere og ledere at fornærme hinanden med udgangspunkt i race, religion, etnicitet eller nationalitet.
Der har dog fortsat været problemer med racisme blandt fans og på internettet.
AFL har ifølge AFP endnu ikke kommenteret søgsmålet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie