Ærgerlig Fuglsang efter tidstab: Vi er ikke slået
Astana-kaptajnen Vincenzo Nibali tabte kostbar tid på søndagens 2. etape i Tour de France.
Et tidstab på næsten halvandet minut i forhold til Chris Froome og Alberto Contador var langt fra det, den forsvarende Tour de France-vinder, Vincenzo Nibali, havde planlagt før 2. etape.
Men det kostede italieneren dyrt, at en rytter forsøgte at overhale i et sving og gik på halen lige foran ham, fortæller holdkammeraten Jakob Fuglsang.
- Vincenzo var ved at blive trukket med ned i et styrt og måtte undvige. På den måde kom vi bagefter. Vi skulle forsøge at lukke det igen, og der var lidt panik omkring os. Men sket er sket, siger Jakob Fuglsang.
Han kom i mål med sandkorn over det meste af kroppen efter en noget forblæst tur langs den hollandske kyst.
Undervejs faldt temperaturen med ikke mindre end 19 grader fra den bagende hede etapestart i Utrecht.
- Nu er det overstået. Vi har været ude i en sandstorm, og det var vådt. Egentlig var vinden ikke så slem, men det var altså nok til at splitte feltet, siger Jakob Fuglsang.
- Nu må vi se, hvad de næste dage bringer. Vi er ikke slået ud. Det vigtigste var, at vi kom helskindet igennem, siger Fuglsang.
Fuglsang kom i mål med sin kaptajn, Vincenzo Nibali, ét minut og 28 sekunder efter etapevinderen, Andre Greipel.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie