AGF henter 19-årige Mustapha Bundu i Hereford FC
Mustapha Bundu har tidligere været til prøvetræning i klubber som Manchester City, Cardiff og Liverpool.
Superligaklubben AGF har hentet den 19-årige offensivspiller Mustapha Bundu for resten af sæsonen - med option på forlængelse.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Spilleren har været til prøvetræning i den jyske hovedstad og har gjort et godt indtryk.
- Mustapha har et spændende potentiale, og hans træning med A-truppen viser, at han besidder nogle offensive færdigheder, der kan blive interessante for os, siger sportschef i AGF, Jens Andersson, i en pressemeddelelse.
- Han er stadig ung, men vi tror på, at han i vores rammer kan tage det næste skridt i sin udvikling. Derfor har vi også sikret os en option i den etårige aftale, vi i første omgang har indgået.
Bundu kommer fra den engelske klub Hereford FC, der til dagligt spiller i Southern League South and West i England.
Under sit ophold i England har han tidligere været til prøvetræninger i Manchester City, Liverpool og Cardiff. Han kom til England fra akademiet Craig Bellamy Foundation i Sierra Leone.
Bundu opholder sig i øjeblikket i sit hjemland, men han vil ankomme til Aarhus, når hans arbejdstilladelse er faldet på plads, oplyser AGF.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie