AGF-træner efter 1-2: Kæmpe skuffelse at misse top-6
David Nielsen så sit AGF-hold komme på 1-0, inden OB scorede to gange og vandt. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
David Nielsen erkender, at det efter nederlag til OB ligner nedrykningsspil for AGF og ikke mesterskabsspil.
AGF tabte mandag aften 1-2 til OB på hjemmebane i næstsidste spillerunde af Superligaens grundspil.
Efter nederlaget har AGF kun en teoretisk chance for at nå det eftertragtede top-6, som har været holdets målsætning hele sæsonen.
AGF skal vinde på udebane over AaB, mens både Randers og FC Nordsjælland formentlig skal tabe holdenes opgør mod henholdsvis OB og Vendsyssel.
AGF-træner David Nielsen erkender efter nederlaget til OB, at det unægteligt ligner en deltagelse i nedrykningsspillet og dermed en stor skuffelse for AGF.
- Det er en kæmpe skuffelse, hvis vi ender med at misse top-6, da det hele sæsonen har været vores målsætning at komme med.
- Vi betaler prisen for en dårlig periode i efteråret, og nu bliver vi med al sandsynlighed en del af et drabeligt nedrykningsspil, siger Nielsen.
AGF-træneren mener samtidig, at mandagens nederlag føles som sæsondefinerende for klubben.
- Hele sæsonen bliver opsummeret efter næste spillerunde, men nederlaget til OB føles som en afgørelse for os, siger David Nielsen.
AGF-direktør Jacob Nielsen forholdt sig efter nederlaget til, at mandskabet stadig har mulighed for at ende i top-6.
- Efter nederlaget mod OB har vi fokus på at ende på syvende- eller ottendepladsen, men den fede dame har ikke sunget endnu.
- Der er stadig en chance for, at vi kommer med i top-6, og den vil vi jagte, siger han.
Jacob Nielsen fortæller, at det ikke nødvendigvis har stor økonomisk betydning, om klubben kommer i top-6.
- Forskellen på at blive nummer seks eller syv er ikke særlig stor i tv-penge, da det mere handler om antallet af tilskuere på stadion, siger Jacob Nielsen.
Den endelige afgørelse på Superligaens grundspil finder sted på søndag, når alle hold skal i aktion klokken 17.00.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie