AGF-træner efter nederlag: Så dybt må vi ikke synke
Morten Wieghorst var negativt overrasket over holdets lave niveau i første halvleg efter nederlaget til Hobro.
Efter en frygtelig første halvleg måtte AGF fredag aften rejse hjem fra Hobro med et 1-3-nederlag i bagagen. Holdet var nede med tre mål ved pausen, og det formåede man altså ikke at redde i anden halvleg.
Træner Morten Wieghorst var først og fremmest negativt overrasket efter kampen.
- Jeg er meget negativt overrasket over vores niveau i første halvleg. Så dybt må vi simpelthen ikke synke.
- Det overrasker mig især, at vi kan spille godt og slå FC Nordsjælland sikkert sidste weekend, og så spille så skidt denne gang, siger træneren.
Hobros angriber Mayron George scorede to mål mod AGF og var i det hele taget en konstant trussel. Wieghorst var frustreret over, at man ikke havde bedre styr på ham.
- Vi spiller to forsvarere mod én angriber, og det bør vi altså kunne klare. Jeg synes, at vi var forberedt på, hvad han kan, men det blev i stedet en kæmpe lærestreg, siger træneren.
AGF-forsvarer Daniel Christensen mente ligeledes, at det var dyre lærepenge.
- Især George gjorde ondt på os i flere situationer. Det må vi selvfølgelig tage ved lære af, men det er ærgerligt, at det skal koste en sejr.
- Men mere generelt så var første halvleg fuldstændig uacceptabel. Vi lader dem komme alt for let til chancer, og da vi først er bagud 0-3, så var det et for stort bjerg at komme op af, siger Christensen.
AGF skal forsøge at rejse igen den 2. november, når holdet møder Sønderjyske hjemme i Aarhus.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie