Agger om sit afbud: Jeg ventede til sidste øjeblik
Landsholdsanfører Daniel Agger besøgte holdkammeraterne i Helsingør for at sige god tur til Serbien.
Tirsdag aften blev det officielt, at Daniel Agger går glip af fredagens EM-kvalifikationskamp i Beograd mod Serbien på grund af en lyskeskade.
Onsdag formiddag troppede han op i landsholdslejren i Helsingør iført jeans og læderjakke for at hilse på og sige god tur til holdkammeraterne.
- Jeg har prøvet det en del gange efterhånden, og det er ærgerligt hver eneste gang, siger landsholdets anfører om sit afbud.
- Jeg ventede så længe, som jeg kunne med at tage beslutningen, og det var en 50/50 i forhold til at blive klar til fredagens kamp, siger Agger.
Forsvarsspilleren var ikke under pres fra landstræner Morten Olsen i forhold til at tage en beslutning.
- Der var ikke noget pres fra Mortens side, men det vigtigste med sådan noget her er, at man også kan nå at få nogle træninger ind.
- Jo tættere man kommer på kampen, jo lavere intensitet er der på træningerne, så det havde været vigtigt, at jeg havde kunnet træne med her onsdag, siger Agger.
Han glæder sig ikke til at se kampen på tv.
- Det er ikke så spændende, og det er svært at sidde udenfor, når man vil være med og gøre en forskel. Det er sværere at sidde udenfor end at være med på banen, siger Agger.
Brøndby-spilleren blev skadet i søndagens superligakamp mod Hobro. Skaden opstod tidligt i opgøret, og Agger lod sig udskifte i pausen.
Foruden Serbien-kampen går Agger også glip af testkampen i Bukarest mod Rumænien på tirsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie