Ajax har tre danskere med fra start mod FC Barcelona
Når fodboldklubben Ajax tirsdag klokken 20.45 udfordrer spanske FC Barcelona i Champions League-gruppespillet, har de hollandske mestre tre danskere med i startopstillingen.
Nicolai Boilesen, Lasse Schöne og Viktor Fischer er blandt cheftræner Frank de Boers 11 udvalgte til den meget svære hjemmekamp mod Barcelona, der allerede er sikret avancement fra gruppe H.
Christian Poulsen og Lucas Andersen sidder på Ajax' bænk.
Ajax ligger nummer tre i gruppen med fire point for fire kampe, mens Barcelona har 10 point på førstepladsen.
Nicklas Bendtner indleder som forventet kampen på bænken, når Arsenal hjemme på Emirates Stadium tager imod franske Olympique Marseille.
Arsenal topper gruppe F med ni point for fire kampe, mens Marseille er uden point.
25-årige Nicklas Bendtner har i løbet af tirsdagen endnu en gang været i fokus for alt andet end spillet på banen.
Danskeren blev efter en kamp lørdag anholdt, mistænkt for at have lavet hærværk.
Han blev senere løsladt, men har offentligt undskyldt sin opførsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie