Alberto Contador er en generel tilhænger af cykelsportens antidopingarbejde, men efter at han selv er havnet i en dopingsag, spørger han nu, om det virkelig er rimeligt, at så lille en sag som den aktuelle skal give ham problemer.
- Men systemet har også et problem, og man må reflektere over, om så små mængder som dette skal betragtes som doping og efterfølgende resultere i udelukkelse, siger Contador.
Den internationale cykelunion (UCI) har bekræftet, at det er en meget lille mængde af stoffet clenbuterol, Contador er taget med. Ikke desto mindre har to analyser givet samme svar.
Det gør ondt på den kommende Bjarne Riis-rytter, at han er havnet i en dopingsag.
- Jeg har det meget skidt med sagen, som jeg har levet med i halvanden måned. Men jeg kæmper med oprejst pande, og det har kostet mig søvnløse nætter, siger Contador, der først i aftes fortalte sin familie om dopingsagen.
På et pressemøde i Madrid forklarer han, at han faktisk er glad for at få lov at forklare sin version af sagen, som han ved er belastende for cykelsporten.
Han understreger også, at han siden den positive prøve, som blev taget på Tourens anden hviledag den 21. juli, har været i kontakt med den internationale cykelunion (UCI).
Han slår fast, at han stadig glæder sig til udfordringen ved at skulle køre for Bjarne Riis' cykelhold.
- Jeg håber på støtte fra Riis og holdet, mens sagen kører. Jeg har underrettet Riis i aftes, og jeg kan godt forstå, at det er en kompliceret sag, og jeg forstår, at de har valgt at holde sagen lidt hen, siger Alberto Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie