Aldrende dansk damedouble viser fortsat topniveau
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen viste søndag, at de stadig har niveauet til at vinde de største turneringer. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen føler sig ikke tynget af en i badmintonsammenhæng fremskreden alder
Selv om dåbsattesten afslører, at badmintonduoen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er i den erfarne ende af skalaen i topbadminton, er der ingen tegn på nedadgående formkurve.
Søndag tog de sejren ved Super Series-turneringen Singapore Open, og de to danske kvinder mærker ikke alderen trykke.
- Selv om vi bliver ældre, er vi stadig stærke, siger 33-årige Kamilla Rytter Juhl i interviewet på banen efter sejren i Singapore.
- Turneringen i sidste uge (Malaysia Open, red.) var med til at give os et spark i bagdelen.
Her røg danskerne ud i kvartfinalen til et sydkoreansk par.
Makkeren Christinna Pedersen runder 31 år om under en måned, men Danmarks bedste damedouble lader ikke til at have snarlige pensionsplaner i hovedet.
Spillet i Singapore viste da også, at andenpladsen på verdensranglisten er helt i overensstemmelse med niveauet.
Danskerne havde fået en hård lodtrækning, og derfor var Christinna Pedersen også ekstra glad for at stå med trofæet i hånden.
- Lodtrækningen var virkelig hård, så vi var nødt til virkelig bare at tage én kamp ad gangen, og det skaffede os i finalen, siger hun.
Det var den danske duos femte Super Series-triumf i karrieren.
Sejren indbragte dem en præmiecheck på 27.650 dollar, svarende til 194.000 danske kroner.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie