Manchester United-manager Alex Ferguson er træt at høre på de røster, der kræver Nicklas Bendtners manager i Sunderland, Steve Bruce, fyret.
- Steve har været under et kæmpe pres. Hvis du bare taber to kampe i træk, så er du under pres. Det giver ikke mening, men jeg er sikker på, at Steve nok skal klare den, siger Ferguson, hvis tropper lørdag hjemme på Old Trafford får besøg af netop Sunderland.
Nicklas Bendtners klub har i sæsonens første 10 Premier League-kampe blot vundet to kampe, og det er dele af Sunderlands fans utilfredse med.
Klubben, som sidste sæson blev nummer 10 i den bedste engelske række, er for tiden på en 14.-plads, og der er fire point ned til nedrykningspladserne.
Steve Bruce, som har set Nicklas Bendtner score to af Sunderlands 14 ligamål, har været manager i klubben siden juni 2009.
Lørdagens kamp mellem Manchester United og Sunderland markerer Alex Fergusons 25 års jubilæum som manager for storklubben, som han blandt andet har ført til 12 Premier League-titler, to Champions League-triumfer og fem FA Cup-sejre.
Steve Bruce har tidligere været spiller under Alex Ferguson i Manchester United, og Sunderland-chefen vandt blandt tre Premier League-titler med Manchester-klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie