Alm sikrer sig hattrick af VM-medaljer i orienteringsløb
Den danske orienteringsløber Maja Alm har vundet tre medaljer ved det igangværende VM i Estland. Foto: /ritzau/Undefined/arkiv
/ritzau/Navntoft Nanna/arkiv
Maja Alm blev tirsdag nummer to på den lange distance ved VM i orienteringsløb i Estland.
Orienteringsløberen Maja Alm vandt tirsdag sin tredje medalje ved VM i Estland, da hun bliver nummer to på langdistancen.
Lørdag vandt hun guld på sprintdistancen, og på søndagens sprintstafet blev det til bronze.
- Jeg er simpelthen så glad og stolt lige nu. Jeg har drømt om at tage den her medalje, for jeg har aldrig taget medalje på en skovdistance før, siger Alm i en pressemeddelelse fra Dansk Orienterings-Forbund.
- Jeg vidste, at det var muligt, og at jeg var i god form, men der var også mange gode konkurrenter derude, så det var bare at blive ved med at tro på det.
Efter to danske medaljer på de to første finaledage rykkede VM-deltagerne tirsdag ud i skoven til de længere distancer.
Alm tilbagelagde de 11,4 kilometer i tiden 80 minutter og 42 sekunder. Svenske Tove Alexandersson sejrede i tiden 79 minutter og 10 sekunder.
Det var Alms fjerde konkurrence på fem dage, hvis kvalifikationsløbene tælles med.
- Jeg kunne mærke i morges, at jeg var rigtig træt - især mentalt efter tre hårde sprintdage, så det var en kamp at få sat mig op til det.
- Så jeg er simpelthen så stolt over, at jeg lykkedes med at vinde den her sølvmedalje, siger Alm.
Med tirsdagens medalje er Alm oppe på i alt 12 VM-medaljer i sin karriere.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie