Alonso før Formel 1-gyser: Har intet at tabe
Fernando Alonso er nummer to i den samlede Formel 1-stilling, før årets sidste grand prix søndag bliver kørt i Sao Paolo i Brasilien.
Den spanske Ferrari-kører ligger på andenpladsen 13 point efter den forsvarende verdensmester, Red Bull-køreren Sebastian Vettel, men netop derfor føler Alonso, at han kan køre frit.
- Vi (Ferrari, red.) har intet at tabe. Vi er nummer to efter to kvalifikationer, der er blevet domineret af Red Bull, så det ligner en meget svær opgave at indhente 13 point, siger Fernando Alonso ifølge Sky Sports.
- Under normale omstændigheder vil vi slutte som nummer to. Men fordi det er ude af vores hænder, er presset meget mindre, vurderer spanieren.
Tyske Sebastian Vettel, som har vundet VM de seneste to år, fører VM-stillingen med 273 point.
Fernando Alonso, der vandt VM i 2005 og 2006, har 260 point.
Hvis duellanterne ender a point, bliver Vettel verdensmester, fordi han har vundet flere grand prix'er end Alonso i løbet af sæsonen.
Konkret betyder det, at hvis Fernando Alonso vinder søndagens løb, så må Vettel ikke slutte bedre end nummer fem, hvis spanieren skal tage titlen.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie