Amerikaner køber Marseille: Vil opbygge et mesterhold
Den amerikanske forretningsmand Frank McCourt er klar til at købe den franske fodboldklub Olympique Marseille.
Den franske fodboldklub Marseille er godt på vej til at blive købt af amerikaneren Frank McCourt, der står klar til at betale omkring 300 millioner kroner for klubben.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den franske klub, der tidligere har leveret store resultater, har haft det svært de seneste sæsoner og blev nummer 13 i den franske liga i sidste sæson.
Det er blandt andet store udenlandske investeringer i franske klubber som Monaco, Paris Saint-Germain, Lyon og Nice, der har udfordret den sydfranske klub de seneste år.
Frank McCourt står nu klar til at overtage klubben fra og med årsskiftet. Og den amerikanske forretningsmand har store ambitioner med klubben.
- Jeg er meget spændt på at gøre Marseille til en mesterklub igen, siger han ifølge Reuters.
- Vi har et projekt, som vi vil opbygge sammen. Vi vil opbygge et hold af mesterskabskaliber, der hvert år kan konkurrere om mesterskabet, siger McCourt.
Frank McCourt er tidligere ejer af den amerikanske baseballklub L.A. Dodgers.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie