Amerikansk stjerne spiller double med Rune for sjov
Holger Rune (rød trøje) og Taylor Fritz takker for kampen efter amerikanerens sejr i Miami. Nu skal de spille sammen. Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix
Holger Rune stiller mandag op i herredouble ved grusturneringen i Monte Carlo med amerikanske Taylor Fritz.
Et par prominente navne slår mandag pjalterne sammen, når Holger Rune og amerikaneren Taylor Fritz stiller op i herredouble ved ATP-turneringen i Monte Carlo.
Danskeren er nummer otte på verdensranglisten i single, mens Fritz er to pladser længere tilbage. Til gengæld vandt den 25-årige stjerne fra USA deres indbyrdes møde i Miami for et par uger siden.
Når de spiller sammen, er det ikke med et stort resultatfokus, erkender Taylor Fritz. Han forklarer i et interview med TV 2 Sport, at han spurgte Holger Rune om muligheden, da de trænede sammen i Miami.
- For mig er double halvt sjov og nogle ekstra kampe. Jeg går ikke meget op i, hvordan vi klarer os.
- Jeg spiller bedre, når jeg har den tilgang. Vi skal bare have det sjovt, siger Taylor Fritz til TV 2 Sport.
Duoen møder mandag eftermiddag Lorenzo Musetti og Simone Bolelli fra Italien i Monaco. I singlerækken skal Rune møde vinderen af mandagens duel mellem Richard Gasquet og Dominic Thiem.
Det hører til sjældenheder, at Rune stiller op i double. Danskeren var en del af konstellationer med Davis Cup-holdet i februar og ved Indian Wells i USA.
Men ellers er fokus klart mest på karrieren på egen hånd. På det seneste har Rune dog ikke haft nær så meget vind i sejlene, som han havde mod slutningen af 2022.
Han har endnu til gode at nå en finale i en turnering. For nylig meddelte Rune og den profilerede træner Patrick Mouratoglou, at de stopper samarbejdet. Tidligere havde det ellers lydt, at det skulle fortsætte frem til French Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie