Flemming Østergaards tid som den mest magtfulde i Parken Sport & Entertainment er ovre.
Det vurderer aktieanalytiker og direktør for Aktieugebrevet Morten W. Langer, efter at selskabet har oplyst, at det forventer et underskud på en kvart milliard kroner for 2009.
- Nordea og hovedaktionærerne har simpelthen overtaget magten i selskabet, siger Morten W. Langer til Ekstra Bladet.
- Det er slut med Don Ø's høje løn. Det er slut med aktieoptioner. Og det er slut med hans rolle som arbejdende bestyrelsesformand, siger aktieanalytikeren, der mener, at Flemming Østergaard, også kaldet Don Ø, har mistet sin ikonstatus for dansk business og fodbold.
- Han har været stærkt useriøs i sin vurdering af finanskrisen og den økonomiske krises betydning for Parken. Nu har han udspillet sin rolle. Nordea og hovedaktionærerne har simpelt hen overtaget magten i selskabet. Af hensyn til de mange tusinde fans skal det se ud som om, han stadig spiller en rolle, men reelt er han færdig, siger Morten W. Langer.
Flemming Østergaard har oplyst, at han stopper som bestyrelsesformand i Parken inden for fire år.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie