Ancelotti vil revanchere derbynederlag mod FCK
Det har kun skærpet Real Madrid-spillernes motivation, at holdet lørdag tabte lokalopgøret mod Atlético Madrid med 0-1.
Det siger træner Carlo Ancelotti forud for onsdagens Champions League opgør mod FC København.
- Det giver os mulighed for at slå hurtigt tilbage, siger italieneren til TV3 Sport.
Ancelotti mener at have et nogenlunde indtryk af FC København, fordi det ikke er længe siden, at han sidst har stået over for mestrene.
Det var for tre sæsoner siden, da FCK mødte Chelsea i Champions League-ottendedelsfinalerne. Dengang var Ancelotti manager for London-klubben.
- Jeg kender FCK godt fra dengang, da vi mødte dem med Chelsea for et par sæsoner siden.
- Det er den samme træner, og det er næsten også det samme hold, siger Ancelotti, der dengang også havde Ståle Solbakken som taktisk modspiller.
Real Madrid-træneren har inden opgøret på Bernabeu ikke lyst til at udnævne nogen bestemt FCK-spiller som værende specielt vigtig for holdet.
- FCK's styrke er holdet - og holdets kvalitet, siger han til tv-stationen.
Kampen begynder klokken 20.45 og vises på 3+.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie