Resten af holdet fik det meste af æren for de to mål og det imponerende spil, da FC Nordsjællands Andreas Laudrup skulle analysere sin egen præstation i 2-0-udesejren over Sønderjyske i Superligaen.
Som det nu hører sig til, når man er søn af en af diplomatiets mestre Michael Laudrup. Alligevel fik den 20-årige kantspiller sat nogle rosende ord på sit første hovedstødsmål.
- På stående fod husker jeg det ikke helt, men det var vist meget godt, siger Andreas Laudrup.
Andreas Laudrup startede for første gang i år inde i Superligaen for FC Nordsjælland, og han fik i den grad vist sin træner Morten Wieghorst, at han kan være opgaven voksen.
Efter eget udsagn havde han modsat tidligere "skubbet nervøsiteten væk" og blot koncentreret sig om spillet på banen, og sammen med Tobias Mikkelsen på den anden kant skabte han en masse uro i hjemmeholdets forsvar.
- Vi havde snakket utroligt meget om at få vendt spillet og komme bag om deres backs, og det synes jeg, lykkedes ved begge målene, siger Andreas Laudrup, der også fik ros af sin træner:
- Jeg har kigget på ham i et stykke tid, og man må sige, han leverede varen. At han scorede to mål og spillede på den måde, det er høj klasse, siger Morten Wieghorst, der har personlige krav til alle spillerne.
- For ham er det at være afgørende. Og det må man jo sige, han var, siger Morten Wieghorst.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie