Andy Murray tager ny sejr på anden klasse
Den britiske tennisstjerne Andy Murray er det helt store trækplaster i Challenger-turneringen på Mallorca. Foto: Martyn Herman/Reuters
Martyn Herman/Reuters
Den tidligere verdensetter Andy Murray besejrede Norbert Gombos i Challenger-turnering på Mallorca.
Mens verdens største tennisstjerner i disse uger kæmper om hæder og millioner i grand slam-turneringen US Open, har Andy Murray valgt at gå et skridt ned. Det virker indtil videre som en god plan.
Sent tirsdag aften vandt den tidligere verdensetter sin anden kamp i Challenger-turneringen Rafa Nadal Open på Mallorca.
Det gik ud over Norbert Gombos fra Slovakiet, der tabte 3-6, 4-6 til Murray.
Den britiske tennisspiller har i en årrække været en af verdens bedste, men skader har ad flere omgange holdt Murray væk fra banen.
32-årige Murray har på de seneste uger forsøgt et comeback på ATP Touren, men nederlag i første runde i Cincinnati og Winston-Salem fik ham til at rykke en tak ned til Challenger-niveau.
Her indledte han med at banke franskmanden Imran Sibille, før han altså tirsdag sendte Norbert Gombos ud.
I tredje runde venter italieneren Matteo Viola, der er nummer 240 på verdensranglisten. Selv er Murray nummer 328 efter den lange pause.
Andy Murray kan blandt andet prale af tre grand slam-titler og to gange OL-guld.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie