Anfield og Klopp skræmmer ikke Dortmund
Returopgøret på Anfield mellem Liverpool og Borussia Dortmund imødeses med spænding i begge fodboldlejre.
Liverpool og manager Jürgen Klopp rejste hjem med et mere end godkendt 1-1-resultat ude mod Borussia Dortmund i sidste uges Europa League-opgør.
Torsdag aften venter den anden af to kvartfinaler på Anfield. Dortmund-træner Thomas Tuchel lader sig dog ikke skræmme af statistikken, som peger på Liverpool-avancement.
- Vi kan også score udebanemål, og vi kan score mere end et. Vi frygter ingenting. Vi har været på mange udebaner, hvor vi har scoret og vundet, siger Thomas Tuchel ifølge AFP.
Liverpool spillede sin mest Klopp- og Dortmund-typiske fodboldkamp mod det tyske hold i den første kvartfinale mellem de to storhold.
Det var med knaldhårdt og aggressivt Liverpool-pres opildnet af en energisk Klopp på sidelinjen.
Den belgiske angriber Divock Origi scorede Liverpools mål, mens Dortmund-stopperen Mats Hummels udlignede for Dortmund.
- Jeg er ganske sikker på, at mange troede, vi ville tabe 0-2, 0-3 eller 0-4. Men i perioder havde vi krammet på Dortmund. I perioden omkring 1-0-målet spillede vi strålende, siger Klopp.
Liverpool har ikke tabt mod et tysk hold på hjemmebane i de seneste 15 kampe.
Liverpools James Milner sætter sin lid til, at de trofaste fans kan hjælpe englænderne til sejr og mulighed for klubbens 12. trofæ i en europæisk turnering.
- Alle fodboldspillere ønsker at spille de store kampe med fedest atmosfære. Aftener med europæisk fodbold på Anfield er bestemt helt oppe på niveau med alt andet i verden.
- Selv om det værst tænkelige skulle ske, og at Dortmund får et tidligt mål, kan fansene hjælpe os tilbage i kampen, siger Milner til klubbens hjemmeside.
Liverpool må klare sig uden Jordan Henderson, som er ude resten af sæsonen med den knæskade, han pådrog sig i det første opgør mod Dortmund.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned