Fulham var svære at knække for Arsenal, men en scoring af Robin van Persie efter pausen sikrede Arsenal en sejr på 1-0, da de to London-mandskaber mødtes i Premier League. Med sejren holder manager Arsene Wengers mandskab snor i topholdene Manchester United og Chelsea.
Nicklas Bendtner leverede en god præstation i Arsenal-angrebet, og danskeren var også med i opstillet til van Persies sejrsmål syv minutter efter pausen. Bendtner afleverede således til Cesc Fabregas, der med en dyb stikning ramte den hollandske angriber, som efter en enkelt berøring sendte bolden i mål.
Bendtner kunne kort efter have øget Arsenals føring, da han fra en spids vinkel fik trykket et skud mod mål, men Fulhams keeper fik fornemt reddet danskerens forsøg.
Arsenal indtager efter sejren femtepladsen i Premier League - seks point efter Manchester United og Chelsea. Bendtner og holdkammeraterne har dog spillet en kamp færre end topholdene.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie