- Jeg tror, at vi slutter på tredjepladsen. Manchester City (nummer to) har forspildt chancen for at vinde mesterskabet. Vi prøvede det samme sidste år, og det gjorde os slappere, så måske kan vi tilmed nå at indhente dem, siger Arsenals målmand Wojciech Szczesny.
Manchester City kan ikke få spillet til at fungere og virker sårbare i øjeblikket. Søndag blev klubben besejret af netop Arsenal, som vandt 1-0 på hjemmebane.
Den 21-årige polske målmand har været en vigtig part i Arsenals succes over de seneste ni kampe, hvor det er blevet til otte sejre.
I samme periode har Arsenal erobret tredjepladsen med 61 point, hvilket er 10 færre, end Manchester City har skrabet sammen til den aktuelle placering som nummer to.
Manchester United ser ud til at være stukket af i toppen med 79 point, men billetten til europæisk fodbold er også et vigtigt mål for Arsenal.
- Vores mål er at vinde hver kamp, og hvis vi kan det, så kommer vi i Champions League i næste sæson, siger Wojciech Szczesny.
Arsenal møder på onsdag Wolverhampton, som slås for at undgå nedrykning til den næstbedste række.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie