Atléticos træner kræver larmende stadion mod Leverkusen
De spanske mestres træner opfordrer publikum til at hjælpe holdet til sejr i Champions Leagues 1/8-finaler.
Tyske Bayer Leverkusen skal kyses af Atlético Madrids hjemmepublikum, når holdene tirsdag aften mødes på Vicente Calderon i Champions Leagues 1/8-finaler.
Det er bønnen fra de spanske mestres cheftræner, Diego Simeone.
- Jeg forventer et stærkt Calderon, der har skubbet os frem til at opnå store ting.
- Jeg ønsker, at stadion ikke skal være stille i et eneste øjeblik, siger den argentinske træner ifølge nyhedsbureauet AFP.
Bayer Leverkusen vandt den første kamp med 1-0 på hjemmebane, men det gør ikke tyskerne til favoritter, mener Leverkusens træner, Roger Schmidt.
- For mig at se er resultatet af den første kamp positivt, men vi er ikke videre.
- Atlético er fortsat favoritter, og vi skal give os fuldt ud. Vi ved, at Atlético er meget stærke på hjemmebane, siger Roger Schmidt ifølge AFP.
Atlético Madrid mangler Diego Godín og Tiago, der begge sidder ude med karantæne.
Sidste år var den spanske klub kun ét minut fra at vinde Champions League.
Holdet førte i finalen med 1-0 over Real Madrid, der imidlertid udlignede kort før tid.
Senere scorede Real tre gange i den forlængede spilletid og vandt 4-1.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie