Atletik introducerer OL-pengepræmier som første sportsgren
Ved OL i Paris vil der være 50.000 dollar at hente for guldvindere inden for atletik. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
De 48 guldvindere inden for atletik vil få 50.000 dollar ved sommerens OL i Paris.
OL-guldmedaljevindere inden for atletik kan se frem til at blive honoreret med direkte pengepræmier for første gang ved legene i Paris denne sommer.
Dermed bliver atletik den første sportsgren til at introducere pengepræmier.
De 48 guldmedaljevindere vil få 50.000 dollar, svarende til 343.500 kroner. Stafethold vil skulle dele de 50.000 dollar.
Det oplyser atletikkens verdensforbund, World Athletics, i et statement ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Dette er en fortsættelse af den rejse, vi begyndte i 2015, hvor alle de penge, World Athletics modtager fra Den Internationale Olympiske Komité, går direkte tilbage til vores sport, siger forbundets præsident, Sebastian Coe.
Fra OL i Los Angeles i 2028 er det hensigten, at også sølv- og bronzevindere bliver tildelt pengepræmier.
OL i Paris skal afvikles fra 26. juli til 11. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie