Australien sender Brasilien ud af VM i kvindefodbold
Brasiliens landstræner måtte erkende, at ottendedelsfinalen blev endestation ved VM i fodbold for kvinder.
Det var en mindre fornøjet brasilianske landstræner i kvindefodbold, der søndag aften drak sin aftenkaffe.
Han måtte således forholde sig til, at de brasilianske stjernekvinder netop var sendt ud af VM i kvindefodbold med et opsigtvækkende 0-1-nederlag til Australien.
- Vi kontrollerede kampen, og det viser al statistik og chancer også, men vi tabte kampen, og vi er ude, siger den brasilianske landstræner Vadao til Reuters.
- Australien var meget effektive og kliniske, da det gjaldt om at score, siger Vadao.
En uheldig returbold fra den brasilianske målmand Luciana endte hos Australiens indskiftede Kyah Simon 10 minutter før tid, og da hun scorede, sendte hun samtidig Brasilien ud af VM-turneringen allerede i ottendedelsfinalen.
Kampen igennem lykkedes det for Australien at lukke ned for Brasiliens stjernespiller Marta, der tidligere er kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller fem gange. Men Marta var langt fra sit vanlige niveau mod australierne.
Det var Australiens første sejr efter gruppespillet i en VM-slutrunden nogensinde.
I kvartfinalen møder Australien enten Holland eller Japan.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie