Australier vandt overraskende US Open

Inden de mødtes i finalen i US Open havde Serena Williams vundet 13 grand slam-titler - Samantha Stosur ikke en eneste.

Men det var ikke til at se i New York søndag aften, da den 27-årige australier ganske suverænt besejrede den 29-årige amerikanske hjemmebanefavorit med 6-2, 6-3.

Williams, som i semifinalen gav danske Caroline Wozniacki en tennislektion, var kun en skygge af sig selv, hvorimod den niende-seedede Samantha Stosur imponerede med aggressivt spil og mange smukke vinderslag.

Kampen blev spillet på tiårsdagen for terrorangrebet i New York den 11. september, og netop derfor have Serena Williams ekstra meget håbet på en sejr.

/ritzau/

Serena Williams udspillet i finalen i US Open af Australiens Samantha Stosur.

Offentliggjort Sidst opdateret