Axelsen kommer flyvende fra start i Singapore
Viktor Axelsen havde fået en hård lodtrækning i første runde i Singapore Open, men danskeren vandt sikkert.
På papiret havde badmintonspilleren Viktor Axelsen fået en svær lodtrækning ved Super Series-turneringen Singapore Open, da verdensranglistens nummer 13, Wei Nan fra Hongkong, ventede i førte runde, men danskeren var flyvende.
Det tog blot 33 minutter for 22-årige Axelsen at sende Wei Nan ud af turneringen med de overbevisende cifre 21-13 og 21-11.
I begge sæt trak fjerdeseedede Viktor Axelsen fra allerede tidligt, og modstanderen fra Hongkong formåede på intet tidspunkt at dæmme op for danskerens farlige offensiv.
Ved 16-13 i dansk favør i første sæt tog Axelsen fem point på stribe til at lukke sættet, mens Wei Nan var langt efter i hele andet sæt.
På intet tidspunkt i kampen vandt Wei Nan mere end to point på stribe.
Inden kampen førte Axelsen 2-1 i indbyrdes møder, men de to sejre var kommet efter hårde tresætskampe. Onsdag i Singapore var der klasseforskel.
Nu venter sydkoreaneren Son Wan Ho, der er nummer 11 på verdensranglisten. Ham har Axelsen godt tag i for tiden.
Efter to nederlag til sydkoreaneren i 2014 har danskeren vundet de tre seneste møder. Så sent som i starten af april blev Son Wan Ho udspillet af Axelsen i India Open, hvor danskeren vandt med 21-11 og 21-11.
Senere onsdag skal også Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus i aktion i Singapore.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned