Ishockeylandstræner Per Bäckman så fornøjet til, da Slovenien gjorde livet surt for værtsnationen Slovakiet i fredagens VM-kamp i Bratislava.
Selv om det endte med slovakisk favoritsejr på 3-1 håber svenskeren, at hans danske drenge kan yde samme modstand i eftermiddagens møde med Finland.
- Slovenerne var vel kun et stolpeskud fra at slå et storhold. Det er vigtigt at få bekræftet, at den slags sker en gang imellem. Og skal man overraske, plejer det at ske i den første kamp, siger Bäckman.
Han er spændt på at se, hvordan hans hold klarer at matche finnernes tyngde, og så mener han, at Danmark har brug for en god begyndelse på kampen.
- Vi skal frem for alt overleve de første 10 minutter. Og så er vi afhængige af, at Frederik Andersen leverer lige så godt målmandsspil som han gjorde i samme kamp sidste år.
Kampen spilles 16.15 og er en af tre indledende kampe for Danmarks vedkommende.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie