Badmintondamer fejer gulv med mexicanere ved hold-VM
Line Christophersen vandt den første af Danmarks damesingler i Uber Cup-kampen mod Mexico. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Danmarks badmintonkvinder er videre til kvartfinalen ved hold-VM efter let at have slået Mexico.
Der var ingen tvivl om udfaldet, da Danmarks damelandshold i badminton spillede sig videre til knockoutfasen ved hold-VM, Uber Cup, i kinesiske Chengdu.
Søndagens gruppekamp mod Mexico blev akkurat så overkommelig som ventet på forhånd. Det var uden betydning, at førstesinglen Line Kjærsfeldt blev sparet.
I løbet af tre hurtige kampe fik Danmark taget en let sejr over mexicanerne. Derfor bliver tirsdagens afsluttende gruppekamp mod Sydkorea en duel om gruppens førsteplads. Sydkoreanerne er på forhånd anset som gruppens storfavoritter.
Det kan dog ikke måle sig op med den favoritværdighed, som de danske badmintondamer havde og levede op til søndag mod Mexico.
Først vandt Line Christophersen 21-4, 21-11 over verdens nummer 102, og derefter var Julie Dawall Jakobsen også suveræn, da hun vandt 21-13, 21-7 over verdens nummer 91.
Reserven Amalie Schulz afgjorde endegyldigt opgøret til dansk fordel, da den unge og talentfulde dansker vandt sin kamp 21-17, 21-7.
Siden endte Danmark med at vinde med 5-0 samlet, da damedoublerne Christine Busch/Amalie Magelund samt Maiken Fruergaard/Sara Thygesen også vandt sikkert i to sæt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie