Barcelonas fodboldkvinder fik brudt vild stime af sejre
Barcelonas fodboldkvinder er forsat ubesejret i den hjemlige liga forud for holdets Champions League-finale mod Wolfsburg. (Arkivfoto). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Den ellers ustoppelige sejrsrække for Barcelonas fodboldkvinder fik en afslutning, da klubben mødte Sevilla.
62 kampe vundet i rap. Sådan lød Barcelonas fodboldkvinders statistik, indtil Sevilla kastede grus i maskineriet.
Barcelona spillede nemlig uafgjort 1-1 mod Sevilla på udebane onsdag aften.
Dermed sluttede en bemærkelsesværdig sejrsstime på kvindernes højeste niveau.
Træner Jonatan Giraldez' hold, som allerede er mester i den hjemlige liga for fjerde sæson i træk, fik dermed sat en stopper for klubbens opbyggede verdensrekord for flest vundne kampe i træk for kvinder.
Ana-Maria Crnogorcevic udlignede til 1-1 i det 80. minut for Barcelona, efter at Cristina Martin-Prieto havde slået til og scoret til 1-0 for Sevilla tidligere i anden halvleg.
Den schweiziske kantspillers mål hjalp catalonierne med at undgå det første liganederlag, siden Barcelona blev slået af Atlético Madrid tilbage i juni 2021.
Herefter begyndte sejrsrækken på de 62 kampe.
Champions League-finalisterne fra Barcelona sikrede sig titlen i den spanske liga allerede i april med en 3-0-sejr over Huelva.
Barcelona har to ligakampe tilbage, mens klubben sigter efter at fuldføre den anden sæson i træk som ubesejret.
Kvinderne fra Barcelona møder tyske Wolfsburg i Champions League-finalen 3. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie