Batmand besejrer top ti-spiller for anden dag i træk
Jonathan Groth spiller noget af sit bedste bordtennis ved Swedish Open. Er overraskende i kvartfinalen.
Bordtennisspilleren Jonathan Groth er i forrygende form i disse dage, hvor han to dage i træk har slået en top ti-spiller i verden.
Det er sket ved Swedish Open-turneringen, hvor en stor del af verdenseliten deltager.
Her sende den 25-årige dansker torsdag VM-bronzevinderen Lee Sangsoo fra Korea ud af turneringen, og fredag røg japanske Kenta Matsudeira samme vej.
I fredagens ottendedelsfinale havde Groth allerede matchbold i femte sæt, men misbrugte den og tabte sættet.
Han tog dog revanche i sjette sæt, hvor han igen kiksede en matchbold, men alligevel vandt 12-10.
I kvartfinalen venter kineseren Xu Xin, der er nummer fire i verden. Groth er den eneste tilbageværende europæer i turneringen, der spilles i Stockholm.
Jonathan Groths største triumf i karrieren blev slet ikke vundet i single, men i double.
I oktober sidste år blev han europamester i double med sin tyske makker, Patrick Franziska. Det var Danmarks første EM-medalje siden 2010.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie