Bayern München sælger østrigsk landsholdsspiller til rival
Marcel Sabitzer er færdig i Bayern München og skal fremover tørne ud for rivalen Borussia Dortmund. (Arkivfoto). Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Borussia Dortmund henter Marcel Sabitzer hos de tyske mestre, der senest lejede ham ud til Manchester United.
Fodboldklubben FC Bayern München har solgt den 29-årige offensivspiller Marcel Sabitzer til rivalen Borussia Dortmund, hvor han har fået en fireårig kontrakt.
Begge klubber bekræfter mandag handlen på deres respektive hjemmesider.
- Marcel er en erfaren spiller, der i lang tid har spillet på internationalt topniveau, siger Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, til klubbens hjemmeside.
- Han passer præcist til den profil, som vi har søgt efter. En central midtbanespiller, der vil forstærke os som felt-til-felt-spiller både defensivt og offensivt, siger han.
Østrigeren var i foråret udlejet fra Bayern München til Manchester United i Premier League, men nu vender han altså tilbage til Bundesligaen.
Marcel Sabitzer kom i sommeren 2021 til Bayern München fra RB Leipzig, som havde haft ham på kontrakt siden 2014, dog med et lejeophold hos RB Salzburg i hjemlandet i den periode.
Det store gennembrud i Bayern München-trøjen kom dog ikke, og derfor bliver han nu altså solgt til Dortmund, som i seneste sæson var meget tæt på at erobre mesterskabet i Tyskland.
I sidste spillerunde formåede Dortmund imidlertid ikke at vinde, og derfor løb Bayern München med titlen for 11. sæson i træk.
Marcel Sabitzer har spillet 71 landskampe for Østrig, hvor han har scoret 14 mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie