Brøndbys kun 16-årige talent Mikkel Jensen kan være på vej til Bayern München.
Repræsentanter for Bundesligaklubben har været i Brøndby en del gange i efteråret for at se den unge angriber, og i disse dage er han til prøvetræning i Tyskland.
- Bayern har set Mikkel flere gange i løbet af de seneste måneder, og tanken er, at parterne skal se hinanden lidt an de næste dage, siger spillerens agent Michael Bolvig til B.T.
Mikkel Jensen har spillet otte kampe for det danske U/17-landshold og otte kampe for U/16-landsholdet. Han har scoret et enkelt mål for landsholdet.
Angriberen er angiveligt meget hurtig. Hans hastighedsrekord på 30 meter er 3,63 sekunder.
- Det vigtigste er, at Mikkel får en rigtig god oplevelse med sit ophold herinde, og om det så skal blive til mere er lidt tidligt at sige. Det vil i første omgang være et anliggende mellem FC Bayern og Brøndby, hvis der skal ske mere, siger Michael Bolvig.
Opholdet i Bayern München varer til torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie