Bayerns Alaba risikerer lang pause
Bayern's David Alaba og Roma's Daniele De Rossi, onsdag aften i Müchen. Foto: Kerstin Joensson/AP/POLFOTO
Kerstin Joensson/AP/POLFOTO
Bayern München er videre fra gruppespillet i Champions League. Men holdet må nok undvære David Alaba i ugevis.
Bayern Münchens østrigske altmuligmand David Alaba er formentlig væk resten af året. Måske endda længere.
Alaba måtte forlade onsdagens Champions League-kamp mod Roma, da der manglede lidt under 10 minutter. Han havde tilsyneladende ødelagt nogle ledbånd i knæet og må påregne en længere pause.
- Det er meget beklageligt, for han kan være væk i to eller måske tre måneder. Jeg håber, at han er tilbage efter jul, for han er ekstremt vigtig for vores fleksibilitet, siger Pep Guardiola ifølge Reuters.
Onsdag nåede David Alaba at levere en stærk indsats, hvor han blandt andet var hovedarkitekten bag Franck Riberys åbningsmål.
Han begyndte i forsvaret, men skiftede plads undervejs i kampen, og rev siderne op på Romas forsvar flere gange.
- Vi kommer til at mangle en spillertype, som spiller enestående fodbold, siger Guardiola videre.
Bayern München mangler allerede Bastian Schweinsteiger, Thiago Alcantara og Javi Martinez på grund af skader.
Dante, Medhi Benatia og Jerome Boateng kan alle gardere for østrigeren bagude, og det samme kan formentlig Philipp Lahm og Rafinha.
Bayern München er et af seks hold, som er videre fra gruppespillet, selv om der stadig mangler to spillerunder i Champions League.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie