Bekymret Brøndby-boss vil se hurtig forbedring
Carsten V. Jensen har været fodbolddirektør i Brøndby siden sommeren 2019. Han tiltrådte kort efter, at Niels Frederiksen var tiltrådt som cheftræner. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carsten V. Jensen ser små fremskridt hos Brøndby, men der skal snart flere point på kontoen, siger han.
Brøndbys fodbolddirektør, Carsten Vagn Jensen, er bekymret over den sæsonstart, som klubben har fået i Superligaen.
Brøndby har fået beskedne 12 point i 11 kampe, og det pointgennemsnit skal forbedres, for at klubben kan kravle væk fra tiendepladsen - en enkelt placering over nedrykningsstregen. Og forbedringerne skal gerne ske i en fart, siger fodbolddirektøren til Ekstra Bladet.
- Det vil være arrogant at sige, at vi ikke er bekymrede. For det er vi. Og vi tager vores situation dybt alvorligt. Alle ved, vi skal forbedre os. Og vi har travlt. Men vi har en stærk tro og en forventning om, at vi stabiliserer tingene hurtigst muligt.
- Når vi kigger bag resultaterne den seneste tid, er der trods alt fremskridt at spore. Men det er klart, at vi ikke bare kan snakke os til pointene. Vi skal bevise det på banen. Og det skal ske snarest, siger fodbolddirektøren til avisen.
Brøndbys målsætning er at være et top-3-hold i Danmark, og klubben har da også Superligaens tredjestørste spillerbudget. Aktuelt er fokus dog rettet på at slutte i top-6 i Superligaen, og det regner Carsten Vagn Jensen med, at Niels Frederiksens mandskab opnår.
Et svært kampprogram venter dog Brøndby i den næste periode. Søndag eftermiddag venter rækkens nummer to, Randers FC, på udebane, og i næste uge gæster FC København den københavnske vestegn, før AGF venter på udebane ugen efter.
Brøndby har spillet uafgjort i sine seneste tre superligakampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie