Belgisk forsvarer skal opereres og er ude af EM
Timothy Castagne (th.) kom slemt til skade i sammenstødet med Daler Kuzjajev. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Anton Vaganov/Ritzau Scanpix
Leicesters Timothy Castagne pådrog sig brud ved øjet i Belgiens første EM-kamp mod Rusland.
Belgien fik sent lørdag en glimrende start på EM med sejren på 3-0 over Rusland i gruppe B, der også tæller Danmark og Finland, men der blev dog dryppet lidt malurt i det belgiske bæger.
Således måtte Leicester-forsvareren Timothy Castagne lade sig udskifte efter et sammenstød, og søndag stod det klart, at højrebacken skal opereres og dermed er færdig ved slutrunden.
Det oplyser Belgiens fodboldforbund.
Castagne har pådraget sig et dobbelt brud ved øjet efter den kraftige kollision med russeren Daler Kuzjajev.
Kasper Schmeichels holdkammerat udgik allerede efter 27 minutter af lørdagens kamp, hvor han blev erstattet med Thomas Meunier.
Belgien skal på torsdag møde Danmark, der indledte EM med et nederlag på 0-1 til slutrundedebutanten Finland.
Kampens resultat blev dog overskygget af den dramatiske hændelse, hvor Christian Eriksen kollapsede og modtog hjertebehandling, før han igen kom til bevidsthed og blev fragtet til Rigshospitalet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie