Danmark risikerer at måtte spille uden Nicklas Bendtner i lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Norge.
Onsdag blev Arsenal-angriberen kørt væk med is på sin ene ankel, efter at han kom galt af sted under landsholdets træning i Helsingør.
Midt under en skudøvelse vrikkede Bendtner om på anklen. Med stort besvær humpede landsholdets topangriber om bag det ene mål, hvor han tog sig til anklen.
Landsholdslæge Søren Kaalund fik hurtigt lagt is på, hvorefter Bendtner efter nogle få minutter selv kunne gå hen til en bil, der fragtede ham væk.
De første meldinger går på, at Bendtner har fået et vrid i foden, som beskrives som mindre alvorligt, end det Simon Kjær senere var udsat for. Det er dog for tidligt endnu at vurdere, om Arsenal-angriberen kan spille lørdag.
Hvis han ikke bliver klar til lørdagens slag i Oslo, så har landstræner Morten Olsen to oplagte alternativer i truppen i Mads Junker og Nicklas Pedersen. Sidstnævnte stod dog over onsdagens træning med en muskelskade i den ene balle.
Norge fører EM-kvalifikationsgruppen med ni point, mens Danmark har seks point på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie