Benin fængsler ti fodboldspillere for løgn om alder
Det koster ti fodboldspillere en tur i fængsel, at de har løjet sig yngre for at spille på ungdomslandsholdet.
Ti fodboldspillere fra det vestafrikanske land Benin må ruske tremmer i en måned, efter at de er blevet dømt for at have fusket med deres alder.
De ti spillere har alle løjet sig yngre for at spille for Benins U17-landshold og blev tirsdag idømt fængselsstraffe ved retten i hovedstaden Cotonou.
Benins U17-landshold blev i september smidt ud af kvalifikationsturneringen til næste års Africa Cup of Nations, fordi en MR-test afslørede, at de ti spillere var for gamle til at være med.
Fifa indførte i 2009 obligatorisk MR-skanning ved U17-turneringer som værn mod alderssnyd. Testen kan fastslå en persons alder med 99 procent nøjagtighed.
Benin har flere gange været i Fifas søgelys og har været suspenderet fra international fodbold ved flere lejligheder.
Den nye præsident for Benins Fodboldforbund, Mathurin de Chacus, har erklæret, at han vil gå til kamp mod "korruption, improvisation og amatørisme" i beninsk fodbold.
Han har af samme grund krævet hårde sanktioner mod de ti spillere.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie