Berørt Baun havde drømt om et bedre farvel
Skuffelsen i Tine Bauns ansigt var ikke til at tage fejl af, da hun kommenterede på det klare kvartfinalenederlag til indiske Saina Nehwal, som samtidig blev karrierens sidste optræden i Denmark Open.
- Jeg er utrolig skuffet. Mest over, at jeg slet ikke finder et godt nok niveau, siger danskeren, der indstiller karrieren efter All England til marts.
- Jeg er så langt fra mit bedste niveau i dag. Jeg fik slet ikke spillet op til mine forcer. Tværtimod spillede jeg på hendes præmisser.
- Jeg gjorde det ikke svært for hende, siger Tine Baun.
Kampen blev hendes sidste nogensinde i den danske turnering. Og selvom nederlaget fyldte meget i danskerens tanker, så var det også sunket ind, at hun aldrig skal spille Denmark Open igen.
- Det ryger da igennem hovedet på mig, siger Baun.
- Det, jeg synes er ærgerligt, er, at jeg så gerne ville have sluttet ordentligt af foran det danske publikum. Sådan havde Peter Gade det jo også.
Peter Gade indstiller karrieren efter næste uges French Open.
Tine Baun har vundet All England to gange. En gang er hun strøget til tops i Denmark Open.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie