Brøndby har i to kampe i træk i SAS Ligaen kæmpet sig til point, og det skyldes ifølge Michael Krohn-Dehli, at træner Kent Nielsen er blevet skiftet ud med Henrik Jensen.
Brøndby-anføreren kan ikke pege på den nøjagtige forskel på de to trænere, men blot konstatere, at det går bedre - først med tre point fra kampen mod Sønderjyske og dernæst torsdagens 2-2 hjemme mod Silkeborg
- Der er ikke de store spillemæssigt ændringer. Jeg kan bare se, at vi spillere viser lidt mere. Går lidt mere til den, siger Michael Krohn-Dehli.
Mod Silkeborg spillede Brøndby dårligt før pausen. Men i anden halvleg var det et forvandlet hold, der indhentede gæsternes 2-0-føring.
- I pausen sagde Henrik til os, at han vil have gejst og vilje. Vi lytter, og vi kommer til at spille mere fremadrettet fodbold, og det giver nok også lidt ekstra kræfter, siger Michael Krohn-Dehli.
Træner Henrik Jensen forklarer forskellen på første og anden halvleg med, at Silkeborg først skulle spilles møre. Og han så lidt samme tendens i weekendens kamp mod Sønderjyske.
- Det virker som om, vi skal knokle dem ned, før vi kan begynde at spille fodbold. I anden halvleg kom vi endelig ud at løbe med deres lidt tunge folk, hvilket blev afgørende, siger Henrik Jensen.
- Vi fik vist fight og vilje, så jeg er glad nok. Og resultatet er vel fortjent, selvom de scorede to dumme mål i første halvleg, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie