Billeder af Salas lig på Twitter: To personer er anholdt
Den argentinske fodboldspiller Emiliano Sala døde i et flystyrt, da han var på vej fra Nantes i Frankrig til Cardiff i Wales sammen med piloten David Ibbotson. Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Loic Venance/Ritzau Scanpix
To personer er blevet anholdt, efter at billeder af Emiliano Salas lig er blevet lagt ud på Twitter.
Billeder af den afdøde argentinske fodboldspiller Emiliano Salas lig florerer på de sociale medier.
Billedet, der angiveligt viser obduktionen af liget, blev lagt ud på Twitter.
Det skriver BBC.
Politiet efterforsker sagen og har i den forbindelse anholdt to personer - en 48-årig kvinde og en 62-årig mand, der begge er fra Wiltshire i det sydvestlige England.
De er sigtet for uretmæssigt at have skaffet sig adgang til computermateriale.
Wiltshire Politi siger, at der ikke er tegn på indbrud i kapellet, hvor obduktionen blev foretaget, eller at nogle af de ansatte har været involveret i noget ulovligt.
Obduktionen blev foretaget den 7. februar i Holly Tree Lodge-kapellet i Dorset, og politiet begyndte at efterforske sagen 13. februar, da billedet første gang blev delt på Twitter.
Politiet undersøger nu, om der kan rejses tiltale mod de to anholdte i sagen.
Sala døde i et flystyrt, da han var på vej fra Nantes i Frankrig til Cardiff i Wales sammen med piloten David Ibbotson.
Flyet styrtede ned i Den Engelske Kanal 21. januar, men først 4. februar fandt et eftersøgningshold fodboldspillerens lig. Flyets 59-årige pilot er stadig savnet.
Cardiff havde to dage før flyets forsvinden købt den argentinske fodboldspiller i den største transfer i Cardiffs historie.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie