BILLEDSERIE: Messi har tryllebundet Barcelona i 15 år
En 18-årig Lionel Messi (i midten) i december 2005 side om side med den brasilianske stjerne Ronaldinho (til venstre) og den camerounske angriber Samuel Eto'o (til højre). I hånden holder Messi Golden Boy-trofæet, som han i 2005 blev tildelt. Det gives til den bedste spiller under 21 år. Foto: Albert Gea/ReutersAlbert Gea/Reuters
Lionel Messi ønsker sig væk fra FC Barcelona, hvor han i årevis har domineret og scoret mål på samlebånd.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi har været det centrale omdrejningspunkt hos FC Barcelona i halvandet årti.
Her har han gang på gang imponeret de catalanske tilhængere og resten af verden med sine eminente driblinger, afleveringer og mål i historiske mængder.
Men nu ønsker den 33-årige troldmand sig væk fra klubben efter længere tids uro. Derfor mødte han heller ikke ind til træning, da Barcelonas-spillerne mandag eftermiddag for første gang var samlet forud for den nye sæson.
Her kan du genopleve nogle øjeblikke fra argentinerens tid i Barcelona:
Messi kysser sit første Ballon d'Or-trofæ i december 2009. Han modtog prisen som verdens bedste spiller efter et år, hvor han blandt andet vandt det spanske mesterskab med Barcelona. Han scorede 23 ligamål i 2008/2009-sæsonen, hvilket han fulgte op med hele 34 scoringer i 2009/2010-sæsonen. Foto: Benoit Tessier/ReutersBenoit Tessier/Reuters
I en ligakamp mod Granada tangerede Messi den 20. marts 2012 Barcelonas målrekord på 232 scoringer. Rekorden har Messi siden da udbygget til 634 mål. 2011/2012-sæsonen var i øvrigt fantastisk for Messi, der scorede 50 mål og lavede 20 assister alene i den spanske liga. Det var også i kalenderåret 2012, at Messi scorede utrolige 91 mål. Det er en verdensrekord. Foto: Gustau Nacarino/ReutersGustau Nacarino/Reuters
Messi sammen med nogle af sine holdkammerater til begravelse af den tidligere Barcelona-træner Tito Vilanova, der døde af kræft i april 2014. Vilanova erstattede Pep Guardiola i 2012, men nåede kun at være træner i godt et år, før han måtte stoppe på grund af sin sygdom. Foto: Albert Gea/ReutersAlbert Gea/Reuters
Messi bliver fejret af holdkammeraterne, efter at han i en kamp mod Sevilla i november 2014 scorede hattrick og slog rekorden for flest mål i den bedste spanske liga. Han har siden da udbygget rekorden til at lyde på 444 mål. Den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo følger efter med 311 scoringer. Foto: Gustau Nacarino/ReutersGustau Nacarino/Reuters
Messi jubler med sit fjerde Champions League-trofæ i juni 2015. Barcelona vandt finalen med 3-1 over italienske Juventus. Siden 2015 er det ikke blevet til flere Champions League-triumfer for den catalanske klub. Foto: Kai Pfaffenbach/ReutersKai Pfaffenbach/Reuters
I marts 2017 leverede Barcelona et sensationelt comeback i ottendedelsfinalen i Champions League. Efter at have tabt 0-4 på udebane i den første af to kampe mod PSG lykkedes det for Barcelona at vinde 6-1 på hjemmebane og dermed sikre sig samlet avancement. Messi scorede på straffespark kort efter pausen. Foto: Sergio Perez/ReutersSergio Perez/Reuters
Messi og co. kunne sidste år fejre endnu et spansk mesterskab. Argentineren ses her med trofæet i april 2019. Han blev også topscorer i sæsonen med 36 mål. Det er i alt blevet til ti nationale mesterskaber i Messis tid i Barcelona. Foto: Albert Gea/ReutersAlbert Gea/Reuters
Messis seneste kamp for Barcelona var et ydmygende 2-8-nederlag til Bayern München i kvartfinalen i Champions League. Kampen kan potentielt have været Messis sidste for catalanerne. Han har efterfølgende nemlig officielt anmodet om at skifte klub. Messi og Barcelona er dog uenige om, hvorvidt han kan skifte klub kvit og frit, eller om en mulig køber skal betale Messis frikøbsklausul. Foto: Pool/ReutersPool/Reuters
Messi modtog i december 2019 sin sjette Ballon d'Or. Ingen spiller har nogensinde fået flere end argentineren. Tættest på kommer Cristiano Ronaldo, der har modtaget prisen fem gange. I år bliver prisen ikke uddelt på grund af coronapandemien. Foto: Christian Hartmann/ReutersChristian Hartmann/Reuters
Seneste artikler
Fra 140 kilo til Tour de France-bjerge: Efter operationerne fandt Thomas livet i sadlen
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse