Bjarne Riis: Fint med en tredjeplads
Det blev ikke til etapesejr. Men en tredjeplads til Saxo Bank-Tinkoff Bank-rytteren Juan José Haedo var også ganske godkendt.
Det fortæller holdejer Bjarne Riis efter en dramatisk 5. etape i Tour de France.
- Jeg er super tilfreds, så det er fedt, at han er med i dag. JJ sidder, hvor han skal, og nu skal vi lige ind og se finalen igen, så vi kan vurdere det, siger Bjarne Riis.
- Han kører perfekt. Det er flot kørt, og kan han undgå de styrt, så kan han også være med.
Placeringer i top-3 til Haedo var et af de mål, Bjarne Riis havde sat før Touren, og efter torsdagens etape mener holdejeren, at der er potentiale til noget endnu større.
- Jeg tror, at hvis det hele flasker sig, og han har dagen og ligger det rigtige sted og undgår uheld, så er alt muligt, siger Bjarne Riis.
Mens Juan José Haedo kom ind på en tredjeplads, styrtede Jonathan Cantwell få kilometer før målstregen.
- Det er så kaotisk igen i dag, for alle sprinterne er så friske, så vi ser styrt hele tiden, siger Bjarne Riis.
Onsdag var rollerne byttet rundt, da Jonathan Cantwell kørte i top-10, mens Haedo røg i asfalten under afslutningen på etapen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie