Det lykkedes ikke håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg at skabe en overraskelse for anden dag i træk i Champions League-kvalifikationsturneringen i Karlsruhe i Tyskland.
Dermed er den danske klub uden chance for at komme med i gruppespillet af Champions League.
Efter fredagens knebne sejr over spanske Ademar Leon blev danskerne lørdag sat til vægs af tyske Rhein-Neckar Löwen og tabte 26-31.
Den tyske klub, som ledes af danske Jesper Nielsen, førte 17-13 ved pausen og havde helt styr på kampen.
Bjerringbro-Silkeborg skal søndag møde Gorenje Velenje fra Slovenien i en kamp, der er uden betydning for Champions League-billetten.
Bjerringbro-Silkeborg kan ganske vist slutte med samme pointtal som Rhein-Neckar Löwen og Ademar Leon, hvis spanierne besejrer tyskerne.
I så fald har alle tre klubber en sejr mod hinanden, men på grund af femmålsnederlaget kan danskerne umuligt få den bedste indbyrdes målscore.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie