Bjorkstrand scorer i længe ventet sejr mod Pittsburgh
Columbus Blue Jackets vinder for første gang i ni forsøg over Pittsburgh Penguins.
Oliver Bjorkstrand var blandt målscorerne, da det langt om længe lykkedes Columbus Blue Jackets at få ram på Pittsburgh Penguins i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.
Columbus havde tabt de otte foregående kampe mod Pittsburgh, men natten til søndag dansk tid brød holdet stimen af nederlag med en sejr på 4-1.
Den 23-årige dansker stod for målet til 3-1 i tredje periode. Bjorkstrand har nu scoret 13 gange i denne sæson.
Nederlaget var Penguins' første i tre kampe. Med sejren er Columbus Blue Jackets to point efter Penguins, der ligger på tredjepladsen i Metropolitan-divisionen.
Frederik Andersen havde 31 redninger ud af 33 skudforsøg, da Toronto Maple Leafs besejrede Edmonton Oilers med 3-2.
Den danske målmand viste klasse, da Zack Kassian 30 sekunder før slutfløjtet havde chancen for at udligne for Oilers, men Andersen reddede forsøget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned