Bjorkstrand scorer sæsonens første mål mod Andersens Toronto
Oliver Bjorkstrand var onsdag aften med til at sikre sejren over Toronto Maple Leafs med sin kontrascoring til 3-0. Foto: AP/Paul Vernon
AP/Paul Vernon
Danskeren var iskold foran Torontos mål, der var uden en ellers formstærk Frederik Andersen i NHL-opgør.
Oliver Bjorkstrand har længe spillet en noget perifer rolle for sit hold Columbus Blue Jackets i verdens bedste ishockeyliga, NHL.
Men onsdag aften viste han takter, der måske kan bringe ham tættere på en plads blandt træner John Tortorellas foretrukne spillere.
Oliver Bjorkstrand markerede sig nemlig i kampen med sin første scoring i denne sæson.
Det skete ved stillingen 2-0 til Columbus kort inde i anden periode, hvor han med fart i skøjterne modtog pucken omkring midterlinjen efter et forpurret Toronto-angreb.
Efter et hurtigt træk mod mål og et svirp med håndleddet sendte han pucken ind over Toronto-målmandens venstre skulder og op i hjørnet af målet.
Det var første gang siden 10. december, at Oliver Bjorkstrand var på isen for Columbus Blue Jackets.
Han er noteret for seks kampe i denne sæson.
Det var for en gangs skyld ikke Frederik Andersen, der vogtede målet for Toronto Maple Leafs. Frederik Andersen kunne ellers tirsdag fejre sin NHL-sejr nummer 100, da New York Islanders blev sendt hjem med 7-1 i bagagen.
Toronto kom dog aldrig tæt på sejren mod et velspillende Columbus-hold onsdag aften.
Bjorkstrands holdkammerat Nick Foligno bragte nemlig holdet på 4-0, før det lykkedes Toronto at reducere sent i anden periode.
Begge hold scorede en enkelt gang i tredje periode, og dermed måtte Toronto Maple Leafs rejse hjem til Canada med et 2-5-nederlag.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie