Sepp Blatter kan også i de kommende fire år kalde sig præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa.
Den 75-årige schweizer blev valgt uden modkandidater, efter at forbundet i sidste uge valgte at suspendere modkandidaten Mohamed Bin Hammam på grund af en verserende sag om korruption.
Bin Hammam er således under mistanke for at have forsøgt at købe sig til stemmer i forbindelse med afstemningen.
Korruptionssagen har sat sit præg på præsidentvalget, da også Blatter har været indkaldt til en intern høring. Der er dog ingen mistanke om, at han skulle have foretaget sig noget ulovligt.
Schweizeren modtog i alt 186 ud af 203 stemmer i forbindelse med onsdagens afstemning.
Blatter har været præsident for Fifa siden 1998, hvor han afløste Joao Havelange fra Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie