Bo Henriksens Mainz smider sejr i dramatisk tillægstid
Bo Henriksen og Mainz måtte nøjes med 1-1 mod FC Köln. Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix
Mainz lå til at rykke over nedrykningsstregen, men mistede sin føring mod FC Köln i tillægstiden.
Bo Henriksen og Mainz 05 var søndag meget tæt på at kravle over nedrykningsstregen i Bundesligaen, men holdet smed en føring i tillægstiden og måtte nøjes med 1-1 i bundbraget hjemme mod FC Köln.
Mainz kunne have kravlet helt over nedrykningsstregen, men ligger nu stadig på den tredjesidsteplads, der udløser en playoffkamp om en plads i den bedste tyske række.
Union Berlin og Bochum har 30 point på den rette side af stregen, mens Mainz har 28. Det ser meget sort ud for Köln og Darmstadt, der har henholdsvis 23 og 18 point.
Leandro Barreiro bragte Mainz på 1-0 efter en lille halv time, da han fulgte op på en ripost over for et passivt Köln-forsvar.
Kort efter pausen havde udeholdet muligheden for at svare tilbage, men Luca Waldschmidt sparkede sit straffespark forbi kassen.
Köln fik dog endnu en chance fra pletten i tillægstiden, og denne gang udnyttede Florian Kainz.
Mainz fik også en udvisning til Phillipp Mwene for en hård tackling i den dramatiske slutfase, hvor det endte med pointdeling.
Mainz har stadig ikke tabt siden nedsablingen på 1-8 mod Bayern München 9. marts. Siden har Mainz vundet tre kampe og spillet tre uafgjorte.
Da Bo Henriksen overtog holdet i februar, havde man ni point op til 15.-pladsen, der er lig med sikkerhed. Nu er der kun to med tre runder tilbage.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie